Dengang først i 60erne, når vinteren bed og der var frostgrader i luften, var det skik og brug at byens og forresten også nabobyens ungdom strømmede til skøjtebanen lige ved Hotel Kongebrogården, som jo desværre ikke er mere i sin oprindelige smukke, gamle, skikkelse.
Skøjtebanen genopstod hvert år i kolde vintre, hvor kommunen overrislede et stort fladt areal med vand og gav børn og unge lejlighed til at boltre sig på skøjter til et stykke ud på aftenen, thi skøjtebanen var flot oplyst. Vi kunne slet ikke få nok af de herlige skøjteoplevelser og fik ofte lov til at være på skøjtebanen efter spisetid om aftenen. Sæsonen var som regel kort.
Sammen med en veninde, husker jeg, vi om vinteren begav os ned til Kongebro, tillige med en masse andre skøjtehungrende børn og unge.
Et år havde jeg fået hvide kunstskøjter i julegave, men mange måtte klare sig med gammeldags skøjter, som de spændte på støvler og lignende.
Det var faktisk vigtigt for os teenagere, at se godt ud på isen. Sammen med de hvide kunstskøjter, husker jeg også at ha' haft et par sart lyseblå strækbukser, af den slags, hvor bukserne forneden udgjorde en strop ned under foden. Det var på tidspunktet højeste mode. Sammen med en hvid, vatteret jakke af nylonstof, var det et flot skøjtesæt.
SKIMODEN VINTEREN 1959/1960
Skøjteløb var ikke eneste vinteraktivitet. Vi stod også på ski, i vintre med godt snevejr. Det foregik på bakkerne ved Den gamle Lillibæltsbro. Her nød byens ungdom og de voksne sneens glæder.
