EN FORÅRSDAG I MAJ - DENGANG FØRST I 60ERNE

Foråret er kommet, solen står højt på himlen og dengang i 60erne som i dag, søgte folk udendørs, når chancen bød sig. Ikke at det er meget anderledes end vi gør i vore dage. Solen har til alle tider kunne lokke folk af huse.

 

De unge teenage piger har fået bare arme og ben og årets første is nydes ved bådehavnen, hvor bådene er kommet i vandet. 1962.

 

Højt oppe på taget har tækkemanden travl i det gode vejr for nu er det højsæson for stråtage. Dengang som nu, var stråtage ved at være en sjældenthed. Det skyldtes til dels, at det var dyrt at holde tagene, akkurat som i dag. Men intet var og er mere idyllisk. 1962.

 

Til forår hørte sig rulleskøjter. Før man var stabil, var det en god idé med en tur i parken, hånd i hånd med mor og bedste. Rulleskøjter var bedst, når man var øvet. Det var aldrig rart med alt for mange blodige knæ efter fald på rulleskøjter. 1962.

 

Børnene hjalp til med forårsrengøringen i haven. Faderen lod dem gøre sig sine erfaringer. 1962.

 

Børnehavebørn 1962. Der spises medbragt mad, belagt med sunde ting som æg, sild, chokolade og rosiner.

Spise og Rejse

Ole Lukøje natkjole og kalypsotrusser

Hun husker . . . . .

De fleste større, også mindre og små byer, havde i barndommen og ungdommen i50'erne og op gennem 60erne et Schous Sæbehus og eller en Tatol forretning. Fælles for begge butikstyper var, at de havde helt almindelige varer til helt almindelige mennesker. De var faktisk små varehuse, da sortimentet var bredt og alsidigt. Schous Sæbehus førte sæbevarer, håndsæbe, sæbespåner, parfumevarer, smykker, hårpynt, hårbørster, voks til håret i form af Lock-Vox lock-vox, der havde en helt særlig duft, rengøringsmidler, nylonstrømper til damer, trikotage, undertøj til damer, tidens nye kalypsotrusser til damer og som noget helt særligt sidst i 50erne, - Ole Lukøje natkjoler til damer af tyndt, gennemsigtigt nylonstof. Sådan én drøm stod på ønskesedlen til jul, efter at man havde trykket næsen flad mod ruden for at se forretningens juleudstilling, hvor den eftertragtede sag var dekorativt præsenteret.

 

 

 

I barndommens by, en af Fyns utallige købstæder ved kysten, havde vi både et Schous Sæbehus, der lå i Algade, midt i byen og et Tatol, der lå på indfaldsvejen gennem byen. I vor familie benyttede vi Schaus Sæbehus til småindkøb som håndsæbe, tandpasta, småting til håret, nylonstrømper og andre småfornødenheder.

 

 

Ekspeditricerne i Schous Sæbehus var yngre, fikse kvinder og så var forretningen stor og lys med megen venlighed over sig. Det var spændende at bevæge sig rundt blandt alle de velduftende ting og sager, der duftede helt ud på gaden.

 

Anderledes forholdt det sig med byensTatol. En anden type forretning, dog med nogle af de samme varer og så solgte man også både kaffe og tobaksvarer her.
Af en eller anden årsag handlede vi aldrig i Tatol, idet butikken var temmelig støvet, gammeldags og meget mørk og tatoldamen ligeså. Hun gik forøvrigt i kittel som man så damerne i tyske forretninger.

Det manglende dagslys skyldtes de overfyldte butiksvinduer, hvor tingene stod stablet, så intet lys slap ind i forretningen.