De fleste større, også mindre og små byer, havde i barndommen og ungdommen i50'erne og op gennem 60erne et Schous Sæbehus og eller en Tatol forretning. Fælles for begge butikstyper var, at de havde helt almindelige varer til helt almindelige mennesker. De var faktisk små varehuse, da sortimentet var bredt og alsidigt. Schous Sæbehus førte sæbevarer, håndsæbe, sæbespåner, parfumevarer, smykker, hårpynt, hårbørster, voks til håret i form af Lock-Vox lock-vox, der havde en helt særlig duft, rengøringsmidler, nylonstrømper til damer, trikotage, undertøj til damer, tidens nye kalypsotrusser til damer og som noget helt særligt sidst i 50erne, - Ole Lukøje natkjoler til damer af tyndt, gennemsigtigt nylonstof. Sådan én drøm stod på ønskesedlen til jul, efter at man havde trykket næsen flad mod ruden for at se forretningens juleudstilling, hvor den eftertragtede sag var dekorativt præsenteret.
Ekspeditricerne i Schous Sæbehus var yngre, fikse kvinder og så var forretningen stor og lys med megen venlighed over sig. Det var spændende at bevæge sig rundt blandt alle de velduftende ting og sager, der duftede helt ud på gaden.
Anderledes forholdt det sig med byensTatol. En anden type forretning, dog med nogle af de samme varer og så solgte man også både kaffe og tobaksvarer her.
Af en eller anden årsag handlede vi aldrig i Tatol, idet butikken var temmelig støvet, gammeldags og meget mørk og tatoldamen ligeså. Hun gik forøvrigt i kittel som man så damerne i tyske forretninger.
Det manglende dagslys skyldtes de overfyldte butiksvinduer, hvor tingene stod stablet, så intet lys slap ind i forretningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar